Et værested med hjemlig atmosfære

På Den Blå Viol i Skive, er vi alle med til at skabe et hjemligt og trygt miljø med hyggelige fysiske rammer og et godt psykisk og socialt miljø. Her kan du finde hvile og ro, læse en avis eller få en hyggelig snak over en kop kaffe. Om mandagen kl. 10 er der morgensang, hvor vi sammen informerer om ugens program.

Vi vil gerne, at man som bruger deltager aktivt i dagligdagen. Tanken er at inddrage brugerne, så man oplever værdighed og indhold i sit liv. Vi ser det som værdifuldt at lave noget sammen. "Jeg" kan ikke alene, men sammen kan "vi" skabe et sted, hvor alle føler sig mødt og set og får mulighed for at rejse sig.

At rejse - sig - er at leve

På Den Blå Viol er der mange forskellige muligheder for aktiviteter.

Kreativt værksted

Vi har et kreativt værksted hvor der er mulighed for at udfolde sine kreative evner.

Banko

Vi holder banko 2. tirsdag i hver måned. Vi begynder med spisning kl. 11.30, hvor der kan købes en varm middag til 35 kr. Kl. 12.30-14.00 er der banko, hvor der kan købes plader á 5 kr. og hvor der er fine gevinster.

Udflugt

Vi tager i løbet af året på forskellige udflugter. En gang om året tager hele Violen af sted på en lidt større udflugt.

Jule- og påskefrokost

Vi fejrer de to højtider med hyggelige og festlige frokoster.

Sommerfest

Hvert år holder vi en sommerfest med dejlig mad og musik.

Den Blå Spareklub

På Den Blå Viol er der mulighed for at spare penge op til julen. Hvert år i januar sættes en spareboks op. I løbet af året har brugerne af Violen mulighed for at lægge lidt penge til side til julen. Pengene bliver udbetalt først i december måned. Mange brugere gør brug af denne gode mulighed for at få sparet lidt ekstra op til julemåneden.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, anmodning om samarbejde eller hjælp.

Den Blå Viol
Nørre Allé 2D
7800 Skive

Tlf.: 97 52 46 00

blaa.viol@blaakors.dk

Åbningstider
Mandag-onsdag, fredag: 9.30-15.00
Torsdag: 9.30-19.00
Lørdag-søndag: Lukket

Find medarbejder
den blå viol